Oaser i haven – giver indre velvære

Hvor havemøbler tidligere var ensbetydende med et havebord og nogle havestole eller måske et bord og bænksæt, er der i dag meget større variation i både havemøbler og brugen af dem. Ved at indrette forskellige hyggekroge i haven udnytter du både havens forskellige vækster og muligheden for sollys på forskellige tidspunkter af dagen.

På terrassen tæt på huset er det naturligt at skabe en spiseplads, der måske er suppleret med et udekøkken og plads til grillen. Her samles familie og venner om et godt måltid i havemøbler, der er beregnet til at sidde oprejst i, så man ikke skal anstrenge sig for at indtage sin mad. Det er muligt at finde bord og bænksæt i børnestørrelse, så børnene har deres egen spiseplads ved siden af forældrenes, men i passende højde, så det er nemt for børnene at forlade bordet, når de er færdige.

Andre steder i haven kan du være mere kreativ og skabe små frirum med specifikke formål. Nyd sommeren i et sydvendt solhjørne, hvor en solstol, solseng eller liggestol garanterer afslapning, og hvor de omgivne buske og træer sørger for afskærmning for nysgerrige blikke over hækken.

Indret en romantisk plet med hængesofa, hvor elskende kan nyde hinandens selskab og flette fingre, mens de nyder duften af roser og udsigten til blomstrende bede. Hængesofaer fås i dag i mange udformninger, men fælles for dem er, at de med rolige svingende bevægelser kan sætte enhver ned i et lavere gear. En lille fiskedam med rindende vand sætter prikken over i’et i krogen med hængesofa.

Mod nordvest kan du med fordel indrette en lille plads med et cafésæt, hvorfra du med et glas rødvin eller et glas frisklavet hyldeblomst i hånden kan nyde solnedgangen og reflektere over dagens oplevelser.

Har du børn, gør en bålplads lykke. Omkring bålet stilles havebænke, og i forlængelse af bålpladsen kan du indrette en plads med et bord og bænksæt, hvor snobrød, skumfiduser og andre godter kan indtages i ro og mag væk fra ilden.

Når du planlægger de mange små oaser i haven, er det vigtigt at indtænke lokale forhold, såsom vindretning og naboer. Bor du et sted, hvor der ofte blæser en strid vestenvind, er det en fordel at arrangere en hyggekrog, der er helt afskærmet mod vest, så du også på en blæsende dag kan sidde udenfor. Har du støjende naboer, kan afslapningskrogen indrettes i den fjerneste ende af haven hvor du kan sidde og finde din indre ro.

Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan indrette din have, så hver et hjørne udnyttes med den type havemøbler, der passer til formålet.